+45 20 69 66 00 kontakt@kimsandvang.dk

Handelsbetingelser

§ 1. Ejendomsforbehold
Sælger forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af renter og omkostninger er fuldt betalt. Indtil køberen har opfyldt enhver forpligtelse efter denne kontrakt, er han uberettiget til, at disponere over det solgte i strid med sælgerens ret, ved salg, pantsætning, udlån eller på anden måde. Køberen må ikke, uden sælgerens forudgående skriftlige samtykke, fjerne salgsgenstanden fra den i denne kontrakt anførte adresse.
§ 2. Vedligeholdelse
Køberen påtager sig enhver udgift vedrørende installation og vedligeholdelse. Køberen skal følge alle anvisninger, som måtte være udarbejdet med henblik på brugen af genstandene, herunder overholde de af leverandøren foreskrevne serviceintervaller og instruktioner. Service og reparation indtil hele købesummen er betalt, må alene udføres af sælger.
Køberen skal, indtil hele købesummen er betalt, på alle måder sørge for, at salgsgenstanden vedligeholdes på en forsvarlig måde, således at den ikke forringes udover, hvad der følger af sædvanlig brug og ælde.
§ 3. Misligholdelse
Såfremt køberen ikke betaler forfalden ydelse eller andre til betaling forfaldne beløb inden 7 dage fra forfaldsdato, ikke vedligeholder salgsgenstanden i overensstemmelse med de af sælgeren anførte forskrifter eller nægter sælger/kreditor adgang til, at besigtige salgsgenstanden eller i øvrigt tilsidesætter nogle i denne kontrakt fastsatte bestemmelser, er sælger/kreditor berettiget til, at opsige kontrakten til fuld og endelig indfrielse.
§ 4. Adresseændring
Køberen er forpligtiget til uden ugrundet ophold skriftligt at underrette sælger/kreditor om ændringer i køberens adresse. Køberen er ligeledes forpligtet til, uden ugrundet ophold, at underrette sælger/kreditor om ændringer i køberens ejerforhold, herunder om væsentlige ændringer i aktionærforholdene, for så vidt køberen driver virksomhed som aktie- eller anpartsselskab. Køberen er ligeledes forpligtet til, at underrette sælger/kreditor om ændringer i køberens private adresse, såfremt virksomheden ikke drives i selskabsform.
De nævnte forpligtelser bortfalder, når alle betalinger iht. kontrakten er sket.
§ 5. Forsikring
Køberen er pligtig at holde salgsgenstanden forsikret til fuld handelsværdi, indtil hele købesummen er betalt. Det anbefales endvidere, at softwaren altid er forsikret, idet den leverede lås er kundens licens – bortkommer denne vil levering af en ny kun kunne ske mod fakturering.
Sælger kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle kollisioner der måtte opstå på købers maskine i forbindelse med brugen af det leverede – hverken under indkøring eller i den fremtidige brug – det påhviler således køber, at foretage indkøring af programmer med den fornødne forsigtighed.
Det anbefales endvidere, at enhver CNC maskine kaskoforsikres.
§ 6. Erhvervsudøvelse
Køberen erklærer ved sin underskrift, at det købte hovedsaligt skal anvendes til erhvervsmæssigt brug, og erklærer endvidere ikke at være forhandler af genstande som det solgte.
§ 7. Modkrav
Køberen er ikke berettiget til, at tilbageholde forfaldne betalinger i henhold til denne købekontrakt eller foretage modregning for krav mod sælgeren/kreditoren, uanset på hvilket grundlag køberen måtte kunne gøre sådanne krav gældende.
§ 8. Morarenter og gebyr
Undlader køberen at betale noget pligtigt beløb i henhold til denne kontrakt, er sælger/kreditor berettiget til, at forlange morarente af det forfaldne beløb, p.t. svarende til 2% af restancen pr. påbegyndt måned. Derudover er sælger/kreditor berettiget til, at forlange et påkravsgebyr, som fastsættes af sælger/kreditor til enhver tid, dog minimum kr. 200,- pr. påkrav.
Køber erklærer nøje at have gennemlæst denne kontrakt og have modtaget en enslydende genpart og erklærer sig indforstået med alle i denne kontrakt nævnte vilkår samt indforstået med leverandørens salgs- og leveringsbetingelser.